Folk spørger nogle gange: “Savner du Danmark?”
Og ja… jeg savner ikke Danmark hele tiden.
Men der er nogle ting, jeg savner. Og nogle ting, jeg aldrig ville give slip på hernede.
Så lad os tage den ærligt- Spanien versus Danmark.
Kort om mig: Jeg har boet i Odense omkring fem år, i Spanien fire år, og København… ja, sådan 19-20 år-ish. Og nej, jeg kan ikke tale på vegne af hele Spanien, men jeg bor i Barcelona, så det er ligesom dér, mine perspektiver kommer fra.
1) Mad: jeg savner sovs. Punktum.
Det er altid dejligt at være tæt på sin egen mad.
Og jeg elsker sovs.
Pebersovs, bearnaise, brun sovs… you name it. Vi hælder det jo ud over alt. I hvert fald der hvor jeg kommer fra, og sådan som jeg godt kan lide at spise min mad.
I Spanien? Næsten ingenting.
Du skal nærmest bede om ketchup, hvis du vil have noget som helst til at “skylle” risene, bøffen eller pomfritterne ned med.
Der er ikke den samme sovsekultur.
Så man spiser også mere “rent”, føler jeg.
Jeg laver selvfølgelig sovs derhjemme, fordi jeg kan.
Men når du går ud, så er det ikke dér, du finder den slags.
Det er nok den eneste madting jeg sådan rigtigt savner:
gode sovser.
Ellers har Barcelona/Spanien en masse lækker og frisk mad.
2) Sundhed og hospitaler: systemet er fint — sproget er kaos
Spanien har faktisk et ganske udmærket sundhedssystem. Det vil jeg give dem.
Man kan få privat sygesikring (vi har gennem min kones arbejde), og du kan også bruge det offentlige. Begge dele fungerer.
Udfordringen?
At selv speciallæger ofte ikke snakker engelsk.
Og det er rimelig essentielt at kunne forstå, hvad lægen siger, når du går derfra efter en behandling.
Så ja: systemet er fint.
Men sproget kan gøre det unødvendigt stressende.
3) Det offentlige: hvis du ikke taler spansk, så… good luck
Her kommer en klassiker for enhver udlandsdansker i Spanien:
Papirarbejde.
Padrón, NIE-nummer, sygesikring, kommunen, skat… og alt det der.
Og selvom du lever i en international by og arbejder med folk der snakker engelsk, så forsvinder det, når du rammer det offentlige.
Der er bare ikke nogen der snakker engelsk.
Og du skal være mega heldig:
- for at den rigtige person er der
- for at du kan få en tid
- for at det ikke tager 100 år
I Danmark er du jo “sat”, fordi du er født i systemet. Så du mærker det ikke på samme måde.
Men her? Det er arbejde. Og det er trættende.
Mit bedste råd:
Hvis du har råd — og ofte er det ikke sindssygt dyrt — så betal en advokat eller en gestor for at få styr på det.
Ellers ender du med at være fuldstændig drænet af administration.
4) Vejret: ja, Spanien er varmere… men min lejlighed er koldere end udenfor
Okay, vejret.
Spanien har bedre vejr. Selvfølgelig.
Men vinteren i Spanien er en underlig ting.
Fordi ja — det er varmere udenfor end i Danmark…
men du skal være heldig for at få en bolig, der er isoleret ordentligt.
Det betyder i praksis:
det kan være koldere inde i din lejlighed, end der er udenfor.
Vind suser ind gennem vægge, vinduer, lofter.
Nogle gange regner det endda ind, og folk er sådan lidt “nå ja, det er jo normalt”.
Jeg fryser seriøst mere her om vinteren, end jeg gjorde i Danmark.
Til gengæld:
- jeg bliver ikke lige så depri
- fordi jeg får solen
- og det gør en kæmpe forskel
Og sommer? Den starter før og varer længere.
Så ja: varmen og solen er stadig key for mig.
5) Hverdagen i Barcelona: kaffe, snacks og alt lige udenfor døren
Det her er også en af grundene til, at jeg bliver.
Jeg bor i Barcelona — metropol.
Jeg går ud på gaden og kan:
- få en kaffe
- gå i supermarked
- hente ting
- leve livet uden at planlægge en hel ekspedition
Og jeg elsker at “rage ting til mig” i form af kaffe og snacks og små indkøb.
I København kan du også.
Men her er der en anden vibe, og det føles bare mere tilgængeligt.
Kaffen koster ikke 100 kr.
Det betyder meget...
6) “Mañana” er en myte… uden tillid er det bare kaos
Nu kommer vi til det, jeg er mest træt af.
“Mañana”-kulturen.
Folk siger altid:
“Spanien er chill, de tager tingene som de kommer.”
Jeg skal love dig for, at “mañana” er en myte.
I hvert fald sådan som jeg oplever det, når det gælder:
- flytninger
- håndværkere
- bureaukrati
- udlejere
- alt hvor der er ansvar
Det føles ofte som:
Hvis du ikke råber dem ind i fjæset og jagter dem, så sker der ingenting.
Aflyst tre gange?
“Ups.”
Ingen dukker op?
“Det var mærkeligt.”
Halvfærdigt arbejde?
“Vi kommer i morgen.”
Og så kommer de aldrig.
Men sjovt nok:
Når det er dig der skal betale, så findes der pludselig ikke noget “mañana”.
Så er det:
“hvor er pengene?”
“nu.”
“hvad sker der?”
Det dræner mig.
I Danmark føler jeg, man kan stole mere på:
- aftaler
- service
- at ting bliver gjort ordentligt
- at folk faktisk mener det, de siger
Og uden tillid, der er “mañana” ikke chill.
Det er bare… træls.
7) Rejser og natur: Spanien gør det nemt at smutte ud og se noget smukt
En ting jeg også elsker her:
Det er sindssygt nemt at tage en dagstur.
Lidt syd. Lidt nord.
Og pludselig ser du noget helt andet end byen.
Ja ja, Danmark har også flotte steder — men her føles det bare mere “tilgængeligt” at hoppe ud i noget nyt og smukt uden at det kræver planlægning på samme måde.
Det korte svar som udlandsdansker i Spanien
Det jeg savner fra Danmark:
- sovs
- tillid
- mindre bureaukrati (eller i hvert fald mere forståeligt)
- at ting bliver gjort ordentligt uden kamp
Det jeg elsker ved Spanien (og især Barcelona):
- solen og lyset
- hverdagen i byen
- priserne på småting
- rejsemulighederne
- følelsen af liv udenfor
Og det er nok derfor jeg bliver.
Men også derfor jeg nogle gange tænker:
“okay… skulle man tage hjem igen?”
Hav det rigtig godt.
👉 Hvis du vil høre mere, holder jeg foredrag om livet i udlandet, hvor jeg deler erfaringer om hverdagen, forskellene og de valg, der følger med. Skriv endelig, hvis du vil vide mere.
