7 steder jeg har boet i Barcelona (Spanien) + min vurdering

Victor Staalkjaer
4 Min. Læst
7 steder jeg har boet i Barcelona (Spanien)


Har du overvejet at flytte til Spanien, vil du gerne bo i Barcelona, eller bare bo i udlandet generelt?

Så vil jeg lige vise dig et par steder, jeg har boet, så du kan få en idé om, hvordan man bor, hvordan det ser ud, og hvordan min tidslinje egentlig har været med boliger i Spanien.

Jeg er udlandsdansker, jeg bor i Barcelona, og jeg har efterhånden haft nok nøgler i hånden til at vide én ting: bolig i Spanien er sin egen lille sport.

Her er de 7 steder (og “perioder”), jeg har boet.

Se alle stederne i min youtube video her: https://youtu.be/Af3fVmWA_T8?si=CW55gB93GgP320Ds

1) Residencia Erasmus Gràcia – “hotellet” i et lille rum


Da jeg først ankom, blev jeg sat i noget der hedder Residencia Erasmus Gràcia.

Det var sådan et hotel/Erasmus-agtigt setup med et lille rum. Og jeg kan huske én ting ekstremt tydeligt:

Det var ikke ret varmt.

Og hernede i Spanien er de altså ikke blege for at give dig:

  • et lille lagen
  • en pude
  • en benhård seng

Og så ellers: “held og lykke”.

Mange danskere tænker jo: “Nå, men Spanien, der er jo varme.”
Ja, der er færre kolde dage og flere soldage – også om vinteren.

Men det er ofte koldere indenfor end udenfor.

Men det var stadig et mega fedt sted.
Historien om hvorfor er til en anden gang.

2) “Xior” – nybyg, pool på taget (som ikke var færdig)


Efter Gràcia røg jeg videre til noget der hed Xior i to uger.

Det var mere studenternybyg-agtigt. Der var pool på taget (den var bare ikke færdig endnu), og det hele føltes mere moderne:

  • højt til loftet
  • loftvinduer
  • pænt toilet
  • lille skrivebord
  • seng

Min seng var oppe på en hems… og jeg var alt for høj/lang.

Så jeg måtte hive madrassen ud og smide den på gulvet og sove der. Men altså – det var helt fint.

Den største forskel var lokationen:

Gràcia er ret centralt og hyggeligt.
Det her sted lå længere ude – i Fòrum.

Og det er bare en anden energi. Du er ikke lige midt i “tingene”, du er mere på kanten af byen.

3) Travessera de Gràcia – mit første “rigtige” sted (og balkon-havregryn)


Bagefter fik jeg mit eget sted: Travessera de Gràcia.

Rigtig dejligt. Jeg sad på balkonen og spiste mine havregryn og følte mig som et menneske med "lidt" styr på livet.

Og så havde jeg selvfølgelig Mercadona i nærheden (verdensberømt i mit hoved). Samt, caféer og restauranter overalt.

Jeg elsker generelt området omkring:

  • Eixample
  • Diagonal
  • Gràcia
  • og ja, også Sant Gervasi (som er mere “eksklusivt”)

Det er bare et lækkert område. Det føles trygt, pænt, og “Barcelona på den fede måde”.

Der boede jeg omkring 8 måneder.

4) Carrer de Sant Elm (Barceloneta) – 50 meter til stranden, 34 kvm og strand-vibe


På det tidspunkt havde jeg fundet min kone, og vi tænkte: “Okay – nu skal vi have noget større end et 10 kvm værelse.”

Vi flyttede til Carrer de Sant Elm.

Det var spændende, fordi vi boede tæt på stranden. Altså tæt tæt. Der var måske 50 meter, og så stod du dernede og kunne bade.

Lejligheden var omkring 34 kvm. Rigtig hyggelig. Og det hele havde den der strandvej-stemning:

  • mærkelige træskilte på væggene
  • muslingeskaller i vinduet
  • sådan en “vi bor ved havet”-æstetik

Opgangen var seriøst en af de mindste, jeg har boet i.

Vi boede der omkring 8 måneder.

5) Parallel – “det værste sted” (naboens dør sparket ind)


Så var vi egentlig på vej mod Poble sec, men vi havde et mellemstop: Parallel.

Det var nok det værste sted, jeg har boet.

Og jeg husker en morgen, hvor vi blev vækket, fordi der var nogen, der sparkede vores nabodør ind.

Det var sikkert noget med en besætter-situation, som bare… er en del af Spanien.

Nogle gange kommer politiet bare og smider folk ud med force.

Vi boede der kun én måned.

6) Poble sec – lokalt, autentisk, og der hvor vi bor nu (to lejligheder)


Og så kom vi til Poble sec.

Det er et område jeg virkelig godt kan lide, fordi det føles mere:

  • lokalt
  • autentisk
  • mindre turistet
  • nemmere at finde steder at sidde
  • bedre service (ofte)
  • mere “hverdag”

Vi bor der nu, og vi har faktisk boet i to lejligheder i Poble sec.

Først boede vi på en gade på 3. sal.
Så fandt vi ud af, at toplejligheden blev ledig (samme opgave) – og så fik vi den.

Nu har vi:

  • to værelser
  • stue/køkken
  • trappe op til en privat terrasse/altan

Og deroppe har vi grill og ude-sofa og hygge.

Ca. 70 kvm indenfor og måske 20-25 kvm terrasse.

Det er et dejligt sted at ende.

Hvor skulle jeg bo, hvis jeg lige landede i Barcelona?


Det kommer mega meget an på type og smag, men hvis jeg skulle give en ærlig hurtig guide:

  • Vil du bo i flottere, mere “eksklusivt” og roligt?
    Sant Gervasi / dele af Eixample / tæt på Diagonal
  • Vil du have nybyg, tech-vibe og mere “moderne byudvikling”?
    Poblenou / Bogatell-området
    (stadig lidt industri i min bog, men det bliver fedt)
  • Vil du bo tæt på vandet?
    Barceloneta
    (men ja… stadig lidt slum, lidt mærkelige mennesker, og du er ikke super tæt på de bedste handlemuligheder)
  • Vil du bo lokalt, uden for mange turister, men stadig centralt?
    Poble sec
    (jeg er obviously biased)
  • Vil du bo midt i det hele, turist, by, kaos og “Barcelona-energi”?
    Gòtic / omkring Plaça Catalunya / ned mod Born

Og så har du jo den klassiske hovedgade-energi med Passeig de Gràcia, hvor alle butikkerne ligger, og hvor Barcelona spiller “postkort” på fuld volumen.

Det var min bolig-tidslinje i Spanien


Det var egentlig bare det:

6 steder, 4 år, en masse læringer, og en lille guide til hvordan det kan se ud som udlandsdansker i Barcelona.

Skriv endelig, hvis du vil have mere inspiration eller mere snak om livet i Spanien – så kan vi sagtens gå dybere på områder, boligjagt, priser, lejlighedstyper, eller hvad du skal undgå.

Hav det rigtig godt.