Hvem har sværest ved at flytte fra Danmark til Spanien?

Kunne du godt tænke dig at bo i udlandet, men er lidt i tvivl om hvor du skal starte, eller hvad der egentlig er den rigtige vej for dig?

Det kan også være, du allerede er taget afsted og tænker: “Åh… det var ikke helt som jeg troede.”

Lad os dykke ned i det fra en danskers perspektiv.

For der er nogle klassiske ting, der rammer os kulturelt, når vi flytter til Spanien (og ja, Barcelona specifikt).

Men hvis du får styr på hvilken type "danker i spanien" du er/bliver, så undgår du en masse unødvendig panik, frustration og “hvad fanden laver jeg her?”.

Den lille model jeg altid vender tilbage til

Jeg har prøvet at gøre det her simpelt med en model.

Den bygger på to ting:

1) Ressourcer (y-aksen)

Har du:

• opsparing?
• en remote-stilling med en solid løn?
• erfaring, netværk, “jeg kan lande på benene”-energi?

Eller er du mere:

• ny/ung
• uden opsparing
• uden job
• uden erfaring

2) Senioritet / “hvor fastlåst er du i dit danske liv?”

Det her lyder hårdt, men det er her mange danskere bliver overrasket:

Jo mere senior du er (og jo mere du har bygget op i DK), jo mere har du også:

• stolthed
• identitet i dit job
• komfort i din løn og dine vilkår
• en hverdag der spiller

Og det kan gøre det meget svært at flytte.

For Spanien (og Barcelona) er et andet game.

De 4 typer (og hvad du skal gøre)

Her er de fire typer, jeg ser igen og igen, når danskere flytter til Spanien.

Type 🟠: “Jeg har karrieren – men ikke remote”

Du er lidt ældre / mere senior. Du har en stilling du er stolt af. Måske projektleder, advokat, Novo/Vestas/whatever. Du har bygget noget op.

Og så får du eller din partner idéen: “Lad os flytte til Spanien.”

Problemet?
Du kommer ofte ikke ned og får et job, der ligner det du havde i Danmark.

Du kan ende med et reality-check som:

• fra project lead → til “support/sales support”
• fra fleksibilitet → til “du går ikke kl. 15 her”
• fra dansk arbejdskultur → til helt andre spilleregler

Mit råd:
Hvis du er i den kategori, så er den bedste vej ofte:

• få din virksomhed med (intern transfer)
• find en virksomhed med afdeling i Spanien
• eller find et job der allerede er “internationalt sat op”

Ja, din løn kan droppe, men du lander blødere og mere sikkert.

Ellers bliver det alt for hårdt for både stoltheden og dit “game” at skulle starte forfra på en måde, der føles som et kæmpe tilbageskridt.

(Hvis du til gengæld er helt ligeglad og bare vil starte fra scratch og tage hvad som helst: Du er nu den 🟢 type.)

Type 🟢: “Ung, fri og ligeglad – send mig afsted”

Her er en mere flydende og klar version, med samme budskab men bedre rytme og sproglig stramhed:

Du er studerende, lige færdig med studiet, senior og ikke bange for at starte forfra, eller bare en person der går rundt og tænker:

“Hvad søren sker der ude i verden?”

Du har ikke sparet op. Du har måske ikke erfaring.
Eller også har du erfaring, men tænker: “Lad os prøve noget nyt.”

Hvis du ikke er bange for at starte fra bunden, eller allerede har accepteret at gøre det, så kan en flytning til udlandet blive overraskende smertefri.

Her er hvorfor.
Du behøver hverken stor opsparing eller mange års erfaring, og der findes masser af jobs for dansktalende, som kan hjælpe dig godt i gang.

Dit sprog er en evne folk betaler for i Spanien.

Dansk er en billet.

I Spanien findes der masser af jobs hvor du “bare” skal være dansktalende:

• support
• salg
• kundeservice
• content moderation
• forskellige entry roles

Og den klassiske vej er relocation-pakker.

Du bliver nærmest sendt afsted på samlebånd.

Eksempel: Teleperformance (klassikeren).

Du får:

• relocation
• hjælp til at lande
• ofte bolig i starten
• en løn (ikke stor, men nok til at leve)
• en social ramme

Hvis du bare vil afsted og opleve Barcelona og Spanien:

Type 2 har den nemmeste start.

Og hvis du vil studere: Erasmus / exchange-programmer, så får du hjælp med det.

Type 🔴: “Jeg er ressourcefuld – men jeg bliver ensom”

Her er du “digital nomade / iværksætter / jeg styrer min egen tid”-typen.

Du har enten:

• opsparing (og vil starte selv)
• et remote job
• din egen forretning
• eller bare en plan

Det lyder perfekt: sol, frihed, Spanien.

Men det der rammer mange her er:
ensomhed.

For du flytter til et andet land uden:

• netværk
• arbejdsplads
• skole
• kolleger
• struktur

Og ja, du kan melde dig ind i coworking spaces, men du skal stadig kunne finde ud af at snakke med mennesker.

Du skal bygge et liv.

Og så kommer den anden “skjulte” ting:

Du er pludselig væk fra dit sikkerhedsnet, familie, kunder, alt det trygge.

Det er ikke et argument mod at gøre det.
Det er bare noget du skal være opmærksom på.

Og en ekstra:
Hvis du lever fedt på remote løn fra DK, så lever du virkelig fedt i Spanien.

Men hvis du så bliver fyret eller indtægten forsvinder…

så er det ofte der, folk takker af og tager hjem, fordi alternativet lokalt kan være et “skodjob” (set med danske øjne) og det kan være svært at sluge.

Type 🟣: “Balleren / pensionisten / exit-typen”

Det her er “jeg har pengene”-kategorien.

Du er måske:

• pensionist
• har lavet exit
• har opsparing/investeringer
• får udbetaling uden at skulle arbejde

Og så er regnestykket simpelt:
Dine penge er bare mere værd i Spanien (og endnu mere i Thailand osv.)

Det er et stærkt game:

• varme
• bedre vejr
• mere liv for pengene

Ofte er denne kategori heller ikke bundet på samme måde på grund af deres situation, og det kan føles mere fleksibelt at komme og gå, som det passer dem.

Hvis de ikke orker længere, eller gerne vil et nyt sted hen, så gør de bare det.

Hvorimod hvis man ofte flytter sin arbejdsplads, eller har et løfte med sin kone eller mand om et stabilt liv i et nyt land, eller ikke har ressourcer nok, jamen så er man bare mere bundet.

Så det er fordelen ved denne her type 🟣, at de ofte er lidt mindre afhængige af, at den her "situation" nu er deres nye liv.

Det kan være deres liv for en periode, men det er i hvert fald en mere fleksibel situation inden for de andre

Den ærlige del: Du kan ikke få alt på én gang

Jeg føler mange har denne tankegang:

“Jeg vil gerne have solen, tapas, livet… men også dansk løn, dansk sikkerhed og dansk arbejdsliv.”

Det kan du nogle gange. Men ofte ikke.

Hvis du vil flytte til eller blive hængende i Spanien, så skal du måske acceptere at:

• du tager et skridt ned karrieremæssigt
• du bytter vilkår for livskvalitet
• du mister noget af det “smooth” Danmark giver dig

Og så er der den ting mange undervurderer:

Folk besøger dig ikke særlig meget

Du kan tænke: “Fedt, de kommer jo bare ned!”

Nej.

Folk har deres eget liv, deres ferieplaner, deres familie, deres partner, deres vennegrupper.

Der kommer færre besøg end du tror.

Det er ikke for, at kalde folk ud. Det er bare virkelighed.

Så… hvilken type er du?

Før du flytter til Spanien (eller Barcelona), så spørg dig selv:

• Er jeg Type 🟠 og skal have en “sikker bro” via job/transfer?
• Er jeg Type 🟢 og skal bare afsted og tage et dansk-sprog job?
• Er jeg Type 🔴 og skal bygge netværk og struktur, så jeg ikke ender alene?
• Er jeg Type 🟣 og kan leve livet uden at arbejde?

Når du ved det, bliver resten meget nemmere.

Og hvis du rammer forkert?
Så er det ikke enden på verden.

Du kan tage afsted, prøve det af, og hvis det ikke er dig:
Der går et fly om lidt. Du kan altid tage hjem.

PS. Der er selvfølgelig altid undtagelser.

Jeg har også talt med folk, som ikke kan flytte, fordi de er i medicinsk behandling eller er bundet af en aftale med det offentlige, og derfor ikke har de samme muligheder for at flytte til fx Spanien eller Thailand.

Så fra person til person kan der være forskellige forhold, som står i vejen, men det her er bare et lille, hyggeligt overblik.

Skriv endelig, hvis du bor i udlandet, overvejer at flytte, eller har dine egne erfaringer.