Jeg har nu boet i Spanien i fire år, og jeg tænkte lige jeg ville lave en part 2 på “Danmark vs Spanien”-snakken.
Ikke sådan noget ”Spanien er bedre!” eller ”Danmark er overlegent!”…
Men mere: hvad er det egentlig der spiller de to steder, og hvad er det der irriterer én, når man lever i det til hverdag?
Hvis du selv går med tanker om at flytte, eller du bare er nysgerrig på livet som udlandsdansker i Barcelona, så får du her en ærlig sammenligning.
1) Transport: Spanien vinder (og det er ikke engang tæt)
Jeg kan nærmest huske, at jeg blev tvunget til at cykle i København, fordi jeg tænkte:
“Jeg gider ikke betale en mindre formue for bus/metro.”
I Barcelona? Der har de altså et system der bare spiller.
- Du kan købe et zonesystem-kort og køre ubegrænset i regionen.
- Jeg giver ca. 45 euro for 3 måneder.
- Tog, bus og metro kommer til tiden (bedre end mange andre steder).
- Connections er generelt gode.
Og så har de også lidt det der “gode gamle klippekort”-følelse: 10 ture for noget i retning af 13 euro.
Så ja: transport i Barcelona = kæmpe tommel op.
I Danmark er det bare… dyrt.
2) Venner og familie: Du får færre besøg end du tror
Det her er klassikeren, og jeg tror mange undervurderer den.
Når man sidder hjemme i Danmark og dagdrømmer, så ser man for sig:
“Jeg flytter til Spanien og så kommer alle jo bare på besøg og vi hygger.”
Reality check:
Folk har deres eget liv.
- Hvis du er yngre: vennerne har ofte ikke ressourcerne eller er i gang på studiet med eksamener og afleveringer.
- Hvis du er ældre: venner har børn, arbejde, kalender, weekend-logistik... passer sjældent ind.
Og selv når folk endelig kommer, så er det jo ferie for dem.
Og du har også dit eget liv.
Så det kræver koordinering at være “til stede” på den der værts-måde.
Du får besøg, ja. Bare ikke så meget som du tror.
3) Community i Barcelona: masser af mennesker… men også churn
Barcelona er fyldt med internationale.
Der er events, meetups, festivaler, alt muligt.
Hvis du vil socialisere, kan du.
Men der er også en ting ved expat/international-livet, som er lidt sjov (og lidt nederen):
Du finder en ny ven… og så flytter de om tre måneder.
Der er en konstant ind-og-udstrømning.
Hvor Danmark er mere “jeg hænger ud med dem jeg mødte i folkeskolen”.
Så hvis du flytter til Spanien, er du nødt til at acceptere:
- du skal “genopbygge” venskaber
- du skal være lidt udadvendt (hvis du vil have et netværk)
- eller også skal du være ok med at chille i din egen boble
Jeg har personligt ikke noget imod boblen.
Men det er vigtigt at vide, hvad man går ind til.
4) Livet foregår udenfor – og hjemmet er ofte sekundært
En stor kulturel forskel:
I Danmark er "hjemmet" en ting.
Man gør det hyggeligt. Man inviterer folk. Man har “space”.
I Spanien er hjemmet for mange mere… et sted man sover.
Folk mødes på caféer, barer, restauranter, til events, på gaden.
Det er billigere at gå ud, og vejret gør det nemmere.
Så ja: der er meget liv udenfor.
Men når du så ser nogle af de lejligheder folk bor i, så tænker du også nogle gange:
“Det er nok bedre og sjovere, at vi tager en kaffe på en café”
Det hænger sammen.
Man lever mere ude. Man investerer mindre i “hygge-hjem”-projektet.
5) Arbejde: Danmark har bare et helt andet spil
Det her er nok den hårdeste forskel, og den der får mange til at gen-overveje Spanien… og så ende i Danmark igen.
For mulighederne kan ikke sammenlignes.
I Danmark kan du lande:
- projektlederroller
- spændende ansvar
- “fede titler” og karriere-stolthed
I Spanien er det ofte:
- support
- entry-level sales (SDR)
- lavere løn
- mere rigide arbejdstider
Og det er ikke bare “lidt” anderledes.
Det er to forskellige verdener.
Jeg har selv oplevet det der whiplash:
I Danmark var jeg til samtaler der lugtede af Novo/quality manager-vibe.
I Spanien: salg/support nederst i kæden.
Og det kræver, at du kan slippe idéen om status.
Samtidig er det også mere accepteret her: i Spanien spørger folk ikke på samme måde “hvad laver du?” / "hvad arbejder du med?" som det første.
Arbejdet fylder mindre i samtalekulturen.
Men løn og vilkår fylder stadig i virkeligheden.
Så ja: arbejde er Danmarks stærkeste kort.
Hvis du vil flytte til Spanien uden at “starte forfra”
Der er en løsning, hvis du tænker:
“Jeg vil have solen, men jeg vil ikke tage spanske arbejdsforhold og løn.”
Den klassiske:
- bliv i dit job, men flyt lokation
- få remote -aftale
- eller bliv flyttet internt til en afdeling i udlandet
Det er nok den smootheste måde at gøre det på, hvis du allerede har en karriere du ikke gider smide på gulvet.
Konklusion: Spanien er fedt, men du betaler med noget andet
Barcelona giver dig:
- billig og velfungerende transport
- liv i gaden
- events, energi, varme, café-kultur
Men du betaler ofte med:
- færre besøg hjemmefra
- mere “churn” i venskaber
- markant ringere jobmuligheder og vilkår (hvis du går lokal vej)
Så spørgsmålet er ikke “hvad er bedst?”
Spørgsmålet er:
hvad betyder mest for dig lige nu?
Hvis du vil have en part 3, så skriv!
Alt det bedste på din rejse.
